Udkommer 15.11.23
150 kr. + moms (20% rabat ved køb af +10 eksemplarer)
Mail til louis@louismogensen.dk
Hvad er folkeoplysning?
Hvad er livsoplysning?
Hvorfor det er aktuelt i vores tid?
Eksempler og ideer.
En didaktisk model.
En model for den folkeoplysende samtale.
En pædagogik der genindsætter læreren som pædagogisk autoritet og modtagerne
af undervisning som mennesker i dannelse.
Bogen flyver højt og tænker
folkeoplysning sammen med pædagogisk forskning.
Bogen er konkret og har mange ideer til at arbejde med folkeoplysning i alle
skoleformer.
Bogen er for alle der er interesseret i undervisning, dannelse og vejledning.
Velegnet til drøftelser i en bestyrelse eller en lærergruppe.
En folkelig baggrundsbog for studerende og deres undervisere
Med bogen “Folkeoplysning som metode”
ser Louis Mogensen retrospektivt tilbage på et langt folkeoplysende liv, hvor
sigtet har været og stadig er at tænde lyset i elevers og studerendes øjne via
god undervisning. Med et friskt og til tider overraskende sprogbrug er ærindet
ved brug af didaktiske muligheder i undervisningen at gentænke folkeoplysningen
til gavn og glæde for kommende generationer, så børn og unge får lyst og mod på
uddannelseslivet. I en causerende stil problematiseres uddannelsessystemet, der
til trods for gode viljer, alligevel er kendetegnet af ensretning og tiltagende
instrumentalisering i stedet for kreativitet og innovation. Mogensens erfaring
fra mange ledelses-, undervisnings- og vejledningsarenaer viser et godt overblik
og giver en troværdig udsigelseskraft.
Lektor ved læreruddannelsen Jakob Ravn
”Jeg har nydt hvert et ord”
Torben Dreier Seniorkonsulent FO-Aarhus
Ved første øjekast tænkte jeg, at bogen om Folkeoplysning som metode er for fjernt fra folkeskolens agenda til at være relevant for læserne af folkesklen.dk. Men så hørte jeg for mit indre øre efterklangen af en af Sophia-samtalerne om dannelse, hvor AKT-lærer Marie Hyldgaard Kjeldsen og højskolelærer Dorte Brøchner Jessen taler om sprog, mellemværende og gentagelse, affødt af Inger Christensens ‘Det’. Derfor måtte jeg alligevel læse bogen.
Og tak for det. I denne bog finder jeg de fleste af begrundelserne for, at jeg valgte at blive lærer. I denne bog får jeg bekræftet, hvorfor et langt liv i folkeskolen har været en personlig gave. Læs den og bliv overtydet om, at det er for fattigt, hvis livsoplysning og dannelse er forbeholdt højskole, efterskole og friskole, for alle bogens argumenter, eksempler og fortællinger peger på, at også folkeskolen kan blive en del af en nyfortolkning af den oplivnings- og oplysningsindsat, som synes nødvendig i den moderne verdens trusler og muligheder.
Det virker langt fra tilfældigt, at de tanker om folkeoplysning, som tog form i løbet af 1800-tallet med landets bankerot, krige og nederlag, og som blev revitaliseret i årene efter Anden verdenskrig, nu atter dukker frem som følge af klima- og miljøkriser, krige i vores interessesfære og skævvridning af verdens goder.
Louis Mogensen, som er forfatter til bogen, har en lang og alsidig fortid inden for folke- og ungdomshøjskolernes verden. Han har folkeoplysningstanken inde under huden og er klart inspireret af Grundtvigs tankegods, men er i tilgift herligt fordomsfri, så der er plads til alle i det folkeoplysende fællesskab. Han trækker på erfaringer som lærer og forstander og samtalepartner med elever. Han trækker på tankegods fra mange af folkeoplysningens tænkere og han lader sig inspirere af de bøger, han har læst. Bogens litteraturliste er herligt uakademisk – usystematisk, men inspirerende.
Jens Råhauge – Folkeksolen
Grundtvig er død – men han spøger stadig
Han har en særlig forkærlighed for dem, man kalder udsatte unge, som vi søger at inkludere, og som han beskriver som et top-down-begreb, der har det mislykkede boende i sig. Dets modsætning er den folkelige oplysning, der er et bottom-up-begreb, fordi det byger på et fællesskab, hvor alle må bidrage med det, der er muligt. Han viser gennem tre lærerprofiler fra 1952, 1979 og 2022, hvordan lærerarbejdet har ændret sig – med det tab af faglighed, autenticitet og mening, som er synligt og mærkbart i dag. Når man læser det, giver det mening at kigge bagud for at kunne finde veje at gå nu og i den nærmeste fremtid.
Ganske illustrativt beskriver Louis Mogensen jordnært og i dagligdags termer, hvordan livsoplysningen, dannelsen og undervisningen kan tage sig ud, ligesom han beskriver den folkelige oplysnings forhold til kristendommen, demokratiet, videnskaben, det nationale og det moderne menneske.
Han opstiller en didaktisk model, som er meget enkel i sin tilgang til den komplekse kunstart undervisning. Den munder ud i et citat fra en af hans kollegaer Elo Madsen: ”Virkeligheden, det er det, der virker.” Og det er ikke et virke-begreb i hattiesk-statistisk-instrumentel forstand; faktisk optræder ordet evaluering kun én gang i bogen, hvor det pointeres, at evaluering ikke er en produktbedømmelse, fordi undervisningen justeres undervejs i dialog med eleverne.
Bogen er let at læse, og den har helt klart højskoler, efterskoler og friskoler som målgruppe. Men efter min mening er her mere inspiration at hente for folkeskoler, der skal finde fodfæste i en ny frihed og afbureaukratisering, ja, her er mere menneskegods end i mange af de rapporter og hypede forskningsresultater, der kommer fra dem, der har glædet sig over, at Hal Koch og Grundtvig er skrevet ud af læringstænkningen og målstyringen.
Tidligere udgivelse:
Erfaringer fra et højskoleliv.
50 kr.+ moms ved køb af Folkeoplysning som metode
Ellers 100 kr. + moms
