Foredrag

Jeg er en erfaren foredragsholder, med mange højskoleforedrag samt foredrag for diverse foredragsforeninger.

Her er de foredrag jeg for tiden har på repertoiret:

1. Grundtvig som inspiration

Vi følger Grundtvigs spændende liv gennem spændende tider og lader os inspirere.
(90 min.; 4.000 + transport)

Foredraget kan også være “Grundtvig gennem hans sange”. Det kræver en pianist, som jeg godt selv kan medbringe

2. Humoren i Højskolesangbogen

Er der humor i Højskolesangbogen?
I foredraget synger vi os igennem flere eksempler på humoren gennem 3 udgaver af bogen. Foredraget peger på teorier bag humoren og giver eksempler på hvordan man kan gøre sangene sjove.
Der kræves en pianist.
90 min. 4.000 + transport. Hvis jeg selv skal medbringe pianist er prisen 6000 kr. + transport.

3. Folkeoplysning som metode

En gennemgang af elementer fra min bog af samme navn.
Et forsøg på at aktualisere folkeoplysningen..
(90 min.; 4.000 + transport)

4. Swagger

Amerikanske drenge er ofte i farezonen. Her er fortællingen om hvorfor de ikke klarer sig; men ofte havner i funktionel analfabetisme og i kriminalitet. 
Der drages paralleller til Danmark og de danske drenge.
(90 min.; 4.000 + transport)

5. Babettes gæstebud

Jeg fortæller historien med få afstikkere til baggrundsmaterialet.

(60-75 min.; 4000 + transport)

6. Coaching for begyndere og andre.

Jeg indfører gerne en medarbejdergruppe eller andre i de grundlæggende principper bag coaching.
Det kan være en lille appetitvækker eller et større arbejde, hvor man kan træne om implementere teknikkerne.

(tid og pris aftales) – mere info på www.louismogensencoaching.dk

Folk der har hørt foredrag siger:

Louis Mogensen har i flere omgange holdt foredrag på Odder Højskole. Hver gang har han begejstret tilhørerne. De emner, som Louis foredrager om, er alle emner, som han personligt er meget optaget af. Det kan tydelig mærkes. Derudover er Louis meget dygtig til at finde øjenhøjde. Han er meget bevidst om, hvilken gruppe, han taler til og han ”mestrer” både unge og ældre, som er de grupper, han har talt til på Odder Højskole. Og så kommer man ikke igennem et foredrag med Louis uden at mærke hans stærke, humoristiske sans.
Søren W. Larsen, højskoleforstander

 På Sportshøjskolen har vi gentagne gange haft glæde af Louis som foredragsholder. Louis er en erfaren højskolemand, som lynhurtigt kan aflæse sit publikum og møde dem, der hvor de er. Louis fremstår sympatisk og vidende og er en god formidler. 
Bettina Møgeltoft, højskoleforstander

Louis var virkelig god til at formidle historien om Grundtvig til sit publikum. Han gjorde det på en sjov og interessant måde der gav mig lyst til at høre mere og blev mere nysgerrig. Det fungerede rigtig godt at han ikke stod og læste højt op fra et kedeligt PowerPoint, men at man kunne mærke at han faktisk brændte for det og at emnet interesserede ham rigtig meget.
Rikke Koreska, højskoleelev

Louis´ evne til at møde hans tilskuere i øjenhøjde resulterede i et både sjovt og lærerigt foredrag
Mads Lerche, højskoleelev.